Trivsel
“I forhold til begrebet trivsel er der særligt tre dimensioner, som ekspertgruppen ønsker, at målingen skal afdække. De tre dimensioner vedrører det, som ekspertgruppen kalder skoletrivsel, dvs. aspekter af elevers trivsel, som har mest direkte tilknytning til skolen og skolelivet.
Den første dimension er elevens psykiske og fysiske velbefindende, herunder elevens glæde, tryghed og engagement i skolelivet og dets udfordringer samt oplevelse af anerkendelse, tilhørsforhold og indflydelse på skolen.
Den anden dimension er elevens oplevelse af faglige og personlige kompetencer – herunder særligt:
• self-efficacy – at eleven føler sig kompetent til at sætte mål for sig selv og nå dem,
• social kompetence – at eleven føler sig kompetent til at indgå konstruktivt i et socialt samspil,
• resiliens – at eleven føler sig kompetent til at mestre og overkomme modgang
• og oplevelsen af at kunne deltage og bidrage betydningsfuldt i skolens aktiviteter, som forudsætter både frihedsgrader for og selvdisciplin af eleven.
Den tredje dimension er elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne, herunder elevens oplevelse af støtte og accept fra familien, sine klassekammerater og læreren og andre voksne på skolen. Disse aspekter overlapper ekspertgruppens præcisering af begrebet undervisningsmiljø, som omhandler elevens oplevelse af at være inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber og dermed fri for mobning og at have tillid til sine klassekammerater og de voksne på skolen. Undervisningsmiljø drejer sig også om klasseledelse, undervisningsdifferentiering og skolens fysiske rammer. En anden del af undervisningsmiljøet er ro og orden, som handler om, at eleven ikke må føle sig forstyrret af larm og uro. Samtidig er det vigtigt at forstå lyde og dynamik som en vigtig del af den udviklende og udfordrende skole, som holder eleverne stimulerede og fri for kedsomhed og passivitet.“
Fra: Ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen
Co-teaching
På Korup Skole forstår vi coteaching som en undervisningssituation, hvor en lærer eller pædagog hjælpes af en anden lærer eller pædagog med et bestemt mål for øje. Hjælpen kan være af forskellig varighed, og der kan være mere eller mindre formelt organiseret. Der kan fx være tale om en håndsrækning i nogle timer i den ene ende af spektret til fælles forberedelse og evaluering i den anden ende. Se fx Janne Hedegaard Hansen i Inklusionsvejlederen (red. Rasmus Alenkær, Dafolo)
Aktionslæring
“Aktionslæring er en metode, hvor praktikere samarbejder om at igangsætte eksperimenter i praksis med henblik på at blive klogere på praksis og at udvikle den”. Helle Plouborg i Evalueringsfaglighed i skolen (red. Claus Madsen), Unge Pædagoger
Low arousal-pædagogik
“Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi voksne har ansvaret for barnets adfærd: Vi skal smitte børnene med ro i stedet for at stresse dem med affektudsving og skældud.” (Jakob Kjærby Lentz, https://lowarousal.dk/om-tilgange/)
Metodefællesskab
På Korup Skole forstår vi metodefællesskab som et begreb, der skabe beskrive bevægelsen mod, at vi kan tilgodese borgernes forventninger om en ensartet og høj kvalitet. Som eksempel kan nævnes, at vi alle sammen bruger MinUddannelse og Gyldendals Fagportaler.