9. klassetrin
Timeplanen
Timeplanen er både elevernes og forældrenes overblik over skema, timeplaner til de enkelte fag, lektier og afleveringer.
Særligt for 9.årgang
Når eleverne begynder i 9. klasse, vil der være et større fokus på eksamener.
Inden juleferien vil eleverne derfor få tildelt nye klasser - disse klasser vil eleverne være fast i fra juleferien og frem til, at de afslutter 9. klasse.
Opbygning af nye klasser:
I dialog mellem elev og lærere, vil der blive opbygget nye klasser, som bygger på de erfaringer, vi har gjort os i de foregående år ift. holddeling. Eleverne vil derfor fast være i “ny” 9A og “ny” 9B.
De nye klasser vil tage udgangspunkt i, hvordan eleverne bedst arbejder sammen (fagligt) og hvordan de fungerer med hinanden (socialt).
På denne måde giver vi eleverne de bedste forudsætninger for at få gode oplevelser til deres eksamener - dette med mulighed for at arbejde på tværs i den klasse, de nu er i. Vi sørger også for at skabe ro for eleverne op til en periode, som kræver ekstra fokus.
Valgfag på 9.årgang
Valgfagene foregår i klynger. Det betyder praktisk talt, at det er på tværs af Korup -, Tarup -, Ubberud- og Pårup Skole. Vi forsøger hvert år at sammensætte spændende tilbud på de forskellige skoler og rundt i byen- sidste nye tiltag har været et samarbejde med Zoo og at man har kunnet komme i praktik. Valgfagene afholdes af en uges varighed, hvor alle timer i den pågældende uge afsættes til valgfag. Dette sker to gange i løbet af efteråret for 9. årgang.
Terminsprøver
Ligger midt i januar. Opgaverne tilpasses, så det er noget, eleverne har arbejdet med tidligere. De vil strække sig over flere uger og er tænkt som et øvelsesrum, så eleverne føler sig trygge i formen, når de når de rigtige prøver i 9.klasse.
UPV bortfalder pr skoleåret 24/25. En ny procedure herfor igangsættes i skoleåret 24/25. Forældre informeres herom på forældremøder i 8. og 9. klasse.
UUO
Har I brug for vejledning omkring jeres unges uddannelsesvalg, kan I, ud over underviserne, kontakte Ungdoms- og Uddannelsesvejleder Gitte Sunesen.
Gitte Sunesen kan kontaktes på 2488 5682 og mail gitvi@odense.dk.
I kan også finde mere information på https://www.uuo.dk/. Her kan I finde jeres barns UUO-vejleder og andre nyttige informationer vedrørende ungdomsuddannelse. Hvis I er nysgerrige for at se mere omkring de forskellige uddannelser er dette et godt sted at orientere sig https://www.ug.dk/6til10klasse
Sidste almindelige skoledag
Vil blive meldt ud i skoleårets start, sidste skoledag slutter for 9. årgang kl. 12:00, hvor eleverne forlader skolens område.
Det vil være muligt for elever og forældre at invitere deres undervisere til morgenmad på selve dagen. Skolen stiller gerne et lokale til rådighed.
Vi ønsker fra skolens side ganske som I, at det bliver en rar, hyggelig og mindeværdig dag. Derfor vil klassernes undervisere og skolens ledelse, være interesserede i dagens program og indhold. Undervisere og ledelsen har redigeringsret.
Det er i forbindelse med sidste skoledag ikke muligt at opbevare alkohol på skolen.
Eksamen
Vi vil indkalde til et forældremøde i løbet af foråret- her vil vi fortælle om de kommende prøver, og I vil få lejlighed til at stille spørgsmål. Den obligatoriske projektopgave ligger i vinter eller tidlig forår, de skriftlige eksamener ligger i starten af maj måned, og de mundtlige i løbet af juni.
Vi oplever ganske få gange, at forældre ikke er enige i den bedømmelse, deres barn har fået til en eksamen, eller i standpunktskarakter. Her er det vigtigt at huske at vores undervisere er erfarne, de kender barnet i skolen. Det barn I har hjemme er ikke altid det barn, vi oplever i skolen.