Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Y-afdelingen

Yafdelingen på Korup Skole er et specialpædagogisk undervisningstilbud for elever med infantil autisme (ASF) og betydelige indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan have omfattende kognitive udfordringer samt udviklingsmæssige funktionsnedsættelser, som påvirker deres læring, kommunikation og evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Et trygt og tydeligt læringsmiljø

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor struktur, forudsigelighed og tydelig kommunikation er centrale elementer. Målet er at skabe et roligt og overskueligt læringsmiljø, der styrker elevernes trivsel, udvikling og mulighed for deltagelse i fællesskaber – altid på deres egne præmisser.

Undervisningen tilrettelægges individuelt med fokus på:

  • kommunikative kompetencer
  • sociale færdigheder
  • selvstændighed
  • funktionelle færdigheder i hverdagen

Vi samarbejder tæt med forældre og relevante fagpersoner for at sikre en sammenhængende indsats omkring det enkelte barn.

Målgruppe

Ysporet blev etableret i sommeren 2025 og er et tilbud under skolens heldagsafdeling. Eleverne, der visiteres til Yklasserne, spænder bredt både i udviklingsniveau og kommunikationsform fra nonverbale elever til elever med verbalt sprog. Visitations- og psykologfaglige vurderinger varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Årlig revurdering

En gang om året vurderes hvert barns skoleplacering. Formålet er at sikre, at barnet fortsat er det rette sted og modtager den støtte og undervisning, der bedst understøtter udvikling, trivsel og læring. Revurderingen foregår i samarbejde mellem skolens psykolog, klasseteam og afdelingsleder.

Visualisering og struktur

Visualisering er en central del af hverdagen i Yafdelingen. De visuelle redskaber tilpasses hvert enkelt barn og kan bestå af alt fra piktogrammer til konkrete billeder.

Hver elev har sit eget dagsskema samt et følgeskema, som den voksne bærer med rundt for at støtte eleven gennem dagens aktiviteter. På den måde kan eleven hele tiden se, hvad der skal ske nu, og hvad der venter bagefter, hvilket skaber tryghed, overblik og forudsigelighed.

Undervisningen

Undervisningen veksler mellem individuelle forløb og gruppeaktiviteter. Der er særligt fokus på sansestimulering og motorik, og derfor bruges skolens motoriklokale og ladcykler flittigt.

I klasseundervisningen arbejdes der ud fra elevens individuelle niveau. Vi anvender grundprincipper fra TEACCH, som sikrer tydelige rammer og en forudsigelig struktur, tilpasset den enkelte elevs behov.

Selvom en del af undervisningen er individuel, er Yafdelingen ikke et 1til1tilbud. Personalets ressourcer fordeles dynamisk for at sikre både trivsel og læring for alle børn.

Åbningstider:

Afdelingen er åben kl. 7.00–16.00 alle skoledage.

Pasning/værksteder tilbydes kl. 7.00–8.00 og kl. 14.00–16.00.

Den obligatoriske skoledag er kl. 8.00–14.00, og behov for pasning aftales med hjemmet.

Pædagogik og trivsel

For at sikre høj trivsel arbejder vi ud fra Low Arousaltilgangen, som er konfliktnedtrappende og forebygger problemskabende adfærd. Vi tager særlig hensyn til elevernes sensoriske behov og kognitive forudsætninger og arbejder aktivt på at reducere potentielle konfliktudløsere. På den måde skaber vi så overskuelige og trygge situationer som muligt for barnet

Forældresamarbejde

Et tæt og konstruktivt skole-hjem-samarbejde påvirker elevens trivsel positivt. Derfor er rettidig kommunikation og videndeling mellem skolen og hjemmet afgørende. Vores primære kommunikationskilde er Aula og elevens elektroniske kontaktbog. 

Vi afholder en skolehjemsamtale i efteråret og hvis der er behov endnu en samtale i foråret. Derudover inviterer vi til et fælles forældremøde samt enkelte sociale og hyggelige arrangementer i heldagsafdelingen.

Da vi samarbejder med mange fagpersoner omkring børnene, afholder vi også status-, opfølgnings- og netværksmøder efter behov. Disse planlægges individuelt ud fra den enkelte elevs situation.

Transport

Elever visiteret til Yklasserne har mulighed for taxakørsel til og fra skolen via Mobil i Odense (MIO) og Taxa Syd. Forældre kan også ansøge om egen befordring, hvis de selv ønsker at stå for transporten.

Ønskes kørsel til morgenpasning fra kl. 7.00 eller i ferierne, kræves der særskilt bevilling. Ansøgning sendes til Børn- og Ungeforvaltningen på handicap.buf@odense.dk.